Dag 2 New York, NY

Dag 2 New York, NY

Næste dag spiste vi morgenmad på Tom’s Restaurant kendt fra serien Seinfield. Her skulle vi da smage deres berømte milkshake. Det var en rigtig god milkshake, der passede ganske glimrende til den French Toast vi fik.

Herefter en tur til Saint Johns Cathedral. Vi så den dog ikke indvendig da det kostede ret meget at komme ind, men hold op den var stor og flot. Herefter en tur til Washington Square, hvor Mette fik dyppet tæerne i springvandet. Så afsted med metroen for at komme på sejltur. Det var en rigtig fin sejltur forbi Frihedsgudinden, der dog desværre var lukket på grund af renovering.

Efter sejlturen, gik turen et smut til Wall Street, inde turen kom til Ground Zero og National September 11 Memorial & Museum – World Trade Center Memorial. DEt var meget bevægende at stå det sted, hvor så mange mistede livet.

Så var det hjem og i bad og gøre klar til Broadway og musical på New Amsterdam Theater og Mary Poppins. Inden da, spiste vi aftensmad på Chipotle, dejlig mexikank mad. Sikke en forestilling, helt klart en fantastisk oplevelse :-)

Hjem og i seng, men først lige en frozen yogurt, som smeltede ud over det hele.