Dag 2

Dag 2 – Lørdag den 12. oktober 2013

Efter morgenmaden tog vi først metroen og derefter bussen ud til Parque Warner. En temapark i stil med Universal Studios og Disneyland Park.

Parken ligger et stykke udenfor Madrid, men en halv times tid i bus gør meget ved det.

Da vi kom derud ved 11.30 tiden (parken åbnede kl 12) var der fyldt af mennesker, det gik dog forholdsvis hurtigt at få billet og komme ind.

Indenfor blev man blæst omkuld at høj musik i højttalerne indtil parken åbnede helt.

Så kunne vi ellers gå på opdagelse, parken er opdelt lidt lige som Legoland, med område for de mindste, westernland og en køreskole. Der var alle mulige forlystelser, vi prøvede ikke så mange. Der var ingenting der var på engelsk i parken, kun spansk. Det gjorde det lidt svært at følge med i de forlystelser der fortalte en historie  forud for selve turen. Men vi fik da lov til at være Batmans hjælper for en stund :-D

Der var en ret vild rutschebane, der gik lodret op og ned, se et lille videoklip herunder.

Efter nogen fornøjelige timer i parken, tog vi bussen til Madrid igen og fik aftensmaden på Taco Bell. Hold da op der var mange mennesker der. De havde åbenbart happy hour, så man kunne få 3 øl og mad for €3.

Efter aftensmaden gik vi os en tur på Plaza de España og gik på det marked de havde der.

Aftenen sluttede vi af med en Frozen Yoghurt på Llaollao.

Videre til dag 3