Dag 6

Dag 6 – Tirsdag den 16. juli 2013

I dag skulle vi på skovtur i Budahøjen, vi tog først tandhjulsbanen op ad højen og gik derefter hen til en togstation, der var endestation for børnejernbanen. Børnejernbanen er et tog der bliver bestyret af børn, der tager mod betaling, tjekker billetter, sender toget afsted og servicerer kunder. Det er dog en voksen der kører toget.

Vi tog med børnejernbanen ned, og halvvejs op igen, da vi ville køre med stoleliften ned. Der var dog en pæn vandretur gennem skoven fra togstationen og hen til stoleliften.

Med bus tilbage til byen og udforske Magrethe-øen (Margitsziget). En oase midt i byen, øen er bilfri og bliver flittigt brugt til at slippe væk fra storbyen. Der er mange muligheder for aktiviteter.

Inden aftensmaden tog vi en tur med Budapest Eye (Sziget Eye), et stort pariserhjul med en flot udsigt over byen.

Aftensmaden spiste vi på Trófea Grill, her kunne man spise og drikke alt det man ville for ca 200 kr. Der var nok omkring 100 forskellige retter i buffeten, og 15 forskellige slags desserter man kunne vælge mellem, supper, frisk frugt, saucer og kartofler i massevis. Ikke kun øl og vand var inkluderet i prisen, næh, det var osse kaffe, te, vin, ckanpagne og cocktails. Så naturligvis skulle man have en Mojito eller to :-)

Videre til dag 7