Dag 17 Miami, FL

Dag 17 Miami, FL

Sidste dag, turen gik, efter endt morgenmad og lidt TV-kiggeri,  mod Miami, hvor vi skulle flyve hjem fra. Vi havde dog hele dagen til at se på Miami. Efter ankomst fandt vi et dyrt P-hus at parkere bilen i, og gik mod Bayfront Park, hvor vi så Bayside Marketplace, og fik frokost på Chili’s.

Derefter gik turen mod Miami Beach, hvor vi gik rundt på stranden og Mette var ude at soppe :-)

Så var det tid til at finde Miami International Airport, og aflevere den fine bil hos Hertz. Turen dertil var ikke nem, Miamis motorvejsnet er opbygget i flere etager, og med Fast Lanes, så det gjaldt om at holde tungen lige i munden, for ikke at komme til at tage en sådan. Skilte gjorde man det ikke så meget i, og kom man ved en fejl til at tage en Fast Lane var det bare synd. Ingen afkørsel de næste 20-30 kilometer…

I lufthavnen var der ikke meget at give sig til, stort set ingen butikker eller spisesteder, og dem der var, havde lukket. Der var kun en Pizza Hut hvor vi lige nåede at købe verdens mindste pizza inden osse de lukkede.

Så startede del 1 af rejsen hjem, en 8½ times flyvetur mod Heathrow i London, og ca en times forsinkelse.

I Heathrow var der mere travlt, og vi skyndte os at finde scurity, da vi var lidt sent på den pga forsinkelsen. Klar til at starte del 2 af hjemrejsen mod Københavns Lufthavn, Kastrup. Osse her var flyveren forsinket, 45 minutter.

Ankommet i København, fik vi aftensmad på Burger King, inden del 3 af hjemrejsen startede. En 4 timers lang togtur fra Kastrup til Bramming, med skift i Middelfart.

Velankommet i Bramming, gik Bo hjem og hentede bilen. Hentede derefter Mette på banegården og kørte hjem og fik en leverpostejmad, en kop mælk, og derefter på hovedet i seng efter at have været vågne i 34 timer!

Se billeder